– en rejse ind i selvkærlighed og kropsbevidsthed
lørdag d. 30. og søndag d. 31. maj 2026
Holdnr. 2605 Tilmeld her
lørdag d. 27. og søndag d. 28. juni 2026
Holdnr. 2606 Tilmeld her
2 mødegange
Din krop bærer din historie.
For mange kvinder er forholdet til kroppen præget af afstand, kritik eller tavshed. På denne workshop inviteres du ind i et nænsomt og trygt rum, hvor du kan møde din krop med åbenhed, respekt og kærlighed.
Gennem yoga, meditation og kreativ fordybelse arbejder vi med at forankre os i kroppen og i nuet. Med leret som medspiller skaber du en skulptur med udgangspunkt i din egen krop – ikke for at ændre den, men for at se den, ære den og anerkende dens form, tyngde og tilstedeværelse.
Du guides i klassiske modelleringsteknikker og i at se den tredimensionelle form med et kærligt og undersøgende blik. Samtidig åbnes et indre rum, hvor sansning, følelser og erkendelser kan få lov at bevæge sig frit.
Arbejdet foregår på to planer – det tekniske og det terapeutiske.
Mens dine hænder former leret, gives der plads til den proces, der opstår i dig. En proces, hvor selvkritik kan blødgøres, og hvor nye fortællinger om kroppen kan tage form.
Vi arbejder fuldt påklædte.
Du medbringer et foto af dig selv hjemmefra – enten printet eller på tablet. Alternativt kan jeg tage billeder af dig efter forudgående aftale. Stillingen kan være siddende, liggende eller stående og fotograferes fra minimum fire vinkler.
De sidste timer af kurset bruger vi på udhulning af skulpturen, så den er klar til brænding.
Efter 2–3 uger kan du hente din færdige skulptur – et sanseligt vidnesbyrd om den rejse, du har været på.
Kom i behageligt arbejdstøj, som du kan bevæge dig frit i.
Pris: 2.500 kr.
Inkluderer materialer, let vegetarisk frokost samt vand, te og kaffe.
Kurset afholdes i mit værksted i København SV.
Der er plads til 6 kvinder pr. hold.
Kurset er udelukkende for kvinder.
Tider:
Lørdag kl. 10.00–17.00
Søndag kl. 10.00–15.00
Jeg glæder mig til at holde rummet for dig.
Kærligst
Rikke
